Bavarian/Nordea: Mål løftes til 114 kr. fra 94 kr. efter ordre

Udgivet den 17-04-2013  |  kl. 08:55  |  

Nordea Markets løfter kursmålet på Bavarian Nordic til 114 kr. fra 94 kr. efter selskabets annoncering af en ny ordre til USA sent tirsdag. Anbefalingen er fortsat "stærkt køb".

Det fremgår af Nordeas morgenberetning.

Bavarian lukkede tirsdag i 69,50 kr.

Opjusteringen forklares med, at Bavarian har fået forlængelsen af kontrakten om levering af koppevaccine til USA endeligt på plads.

- Den endelige kontrakt har en værdi på op til 1,3 mia. kr., som efter vores vurdering er meget attraktiv. Desuden vurderer vi, at selskabet har sikret sig fremtidig lønsomhed, hvilket er meget positivt, skriver analytikerne, der venter at aktien "vil gå en god dag i møde".

Sammen med Bavarian Nordic er Genmab Nordeas to foretrukne biotekaktier for den risikovillige investor.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk