Bavarians kapitalmarkedsdag spænder ben for regnskabet mener Nordea-analytiker

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 16:19  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic vil på selskabets tre kapitalmarkedsdage i dagene omkring den 26. februar dykke ned i rejsevacciner og myndighedernes opbygning af lagre. Og i den forbindelse slå ned på de muligheder, fremtiden bringer.

Først i marts - den 6. - vil vaccineselskabet komme med regnskabet for fjerde kvartal og dermed 2023, samt forventninger til 2024.

Men i Nordea mener analytiker Michael Novod, at kapitalmarkedsdagene spænder ben for den tidsplan.

- Vi venter, at både tallene for fjerde kvartal og forventningerne vil blive offentliggjort inden kapitalmarkedsdagen (i København) den 26. februar, skriver han i en mindre analyse forud for regnskabet.

Bavarian holder kapitalmarkedsdage de to efterfølgende dage i henholdsvis London og New York.

Ifølge dagbladet Børsen har storbanken Citi samme opfattelse og mener, at det sker "for at rydde bordet forud for kapitalmarkedsdagen."

Selv venter Bavarian Nordic, at omsætning bliver mere end fordoblet i 2023 i forhold til året før.

Selskabets egne forventningerne går på en omsætning på 6,9 mia. kr. og et driftsresultatet, EBITDA, på 2,3 mia. kr. I 2022 var omsætning på 3151 mio. kr. og EBITDA landede på 357 mio. kr.

Nordea er på linje med omsætningen - men venter, at driftsresultatet kommer til at ligge 5 pct. lavere end Bavarian selv.

For 2024 venter Michael Novod, at omsætningen kommer til at lande i niveauet 4,8-5,2 mia. kr., og at driften ender på 1,2-1,4 mia. kr.

Selv venter Nordea en omsætning på 5 mia. kr. samt et driftsresultat på 1,29 mia. kir.

Nordea har en købsanbefaling på vaccineselskabet, mens piller en femmer af kursmålet til 345 kr. fra 350 kr.

Trods det lavere kursmål ser Nordea fortsat ret stort potentiale i aktien, der mandag eftermiddag stiger 2,4 pct. til 165,15 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje