Behold skattefradraget med en livspension

Udgivet den 09-10-2009  |  kl. 12:53  |  

Sæt de overskydende penge ind på en livspension med livsvarige udbetalinger. Det er PFA's anbefaling til alle, der til næste år bliver ramt af skattereformens loft på 100.000 kr. i fradrag for indbetaling til ratepension.

Det fremgår af det seneste nyhedsbrev fra PFA.

- Med en livspension beholder du det fulde fradrag også i topskatten for hele indbetalingen. Livspensionen giver samtidig ekstra tryghed som pensionist. I øjeblikket har vores rådgivere travlt med at kontakte alle de kunder i vores firmaordninger, som vi kan se vil blive berørt, så livspensionen kan være klar til indbetaling af de overskydende penge fra årsskiftet, skriver PFA.

Udgivet af: NPinvestordk