Belgacom og KPN opgiver fusion

Udgivet den 31-08-2001  |  kl. 13:31  |  

Det delvis TDC-ejede belgiske teleselskab Belgacom har opgivet fusionsplanerne med det hollandske selskab Royal KPN, skriver AFX News.

- Forhandlingerne har været venlige og konstruktive. Imidlertid har det nuværende markedsmiljø i telekommunikationssektoren været en besværliggørende faktor. Derfor ønsker Royal KPN og Belgacom at gøre klart, at det ikke har været muligt at opnå enighed om hovedpunkterne i en sådan kombination, hedder det i en pressemeddelelse fra KPN.

Udgivet af: NPinvestordk