Berlin er fremtidens boligby

Udgivet den 05-05-2008  |  kl. 15:00  |  

First we take Manhattan then we take Berlin. Sådan sang Leonard Cohen for mange år siden.

Og lige nu er der mange danskere der har lyst til at vælge Berlin som investering. Ejendomsselskabet Griffin har netop holdt konference med fokus på Berlin som investeringsby.

En af dem der talte om byens store potentiale for investorer var Wolfgang Maennig, der er professor i økonomi ved universitetet i Hamburg. Han tror på, at indbyggertallet i Berlin vil stige.

- De tyske ejendomspriser har været flade i de sidste 10 år i modsætning til markeder i andre lande. Så ikke bare i forhold til andre markeder, men også i forhold til tyskernes indtægter bør der være et stort potentiale, mener han.

Kun 13 pct. ejer egen bolig i Berlin, og det er der flere grunde til. Der er et stort udbud af lejeboliger med lav husleje. Og under den kolde krig var der ikke mange der turde investere i ejerboliger på grund af truslen fra Sovjetunionen. Blandt andet derfor er priserne kun steget meget lidt på ejerboliger de sidste 10 år - så de er stadig billige.

En af de gode ting ved Berlin er, at det er en ung by med mange studerende og mange kulturtilbud.

- Investerer man i ejendomme i Berlin er det rart at vide, at der også om 20 år vil være nogen, som man kan sælge videre til. Der er betydelig flere 20-30 årige i Berlin end i Tyskland generelt, siger professor Maennig.

Og så er der også udsigter til bedre økonomi og lavere arbejdsløshed i Berlin. Hvis byen skal undgå at falde i antal indbyggere er nettoinvandringen ikke mindst vigtigt, mener Wolfgang Maennig. Han sætter nærmest lighedstegn mellem indvandring og fremgang.

Professoren peger også på, at Inflationen vil stige i løbet af 2-3 år, hvilket vil vil være godt for ejendomsmarkedet.

Også fremtidsforsker Johan Peter Paludan ser positivt på Berlins fremtid - ikke mindst på grund af placeringen midt i Europa. Fremgangen kommer især fra Østeuropa. Skal man pege på fremtidige trusler, vil han nævne konkurrence fra andre delstater, byens dårlige økonomi og muligheden for, at verdensøkonomien går i ressecion.

Hvis man ønsker at investere i ejendomme i Berlin kan man selvfølgelig købe en bolig til at bo i - men man kan også investere indirekte.

Griffin har netop nu en ny aktie til salg med navnet Griffin Berlin High End, der satser på at investere i de rigtig gode lejligheder i Berlin. Det er en investering med fokus på afkast via lækre designerlejligheder. Den kan lige nu købes til kurs 210 frem til 30/6 og aktien vil være unoteret frem til 2010, hvorefter man kan sælge den.

Af Claus Stolbjerg, csh@netposten.dk.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær