Beskæftigelsen i Canada aftager for første gang i ni måneder

Udgivet den 09-06-2023  |  kl. 14:53  |  

Det canadiske jobmarked afkølede i maj, hvor en otte måneder lang beskæftigelsesvækst blev afsluttet med et fald på 17.300 job og en stigning i arbejdsløsheden.

Dermed er den længste periode med fremgang i beskæftigelsen siden 2017 bragt til ende.

Faldet var dog både mindre end ventet og udgjorde videre ikke engang halvdelen af fremgangen i april, skriver Bloomberg News.

Økonomerne havde regnet med et fald i beskæftigelsen på 21.300. Arbejdsløsheden blev i maj opgjort til 5,2 pct., hvilket var højere end de estimerede 5,1 pct.

Det er en stigning fra 5,0 pct. måneden før.

De gennemsnitlige timelønninger steg i maj endvidere som ventet med 5,1 pct. på årsbasis, hvilket indikerer et fortsat varmt arbejdsmarked i Canada.

Onsdag strammede den canadiske centralbank, Bank of Canada, sin pengepolitik, da den uventet hævede sin rente med 25 basispoint til 4,75 pct.

I forklaringen på renteforhøjelsen blev der da også peget på det canadiske arbejdsmarked foruden et stigende privatforbrug og opadgående boligpriser.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯ 

Seneste nyheder