Beslutninger fra den ordinære generalforsamling i Ørsted A/S

Udgivet den 08-03-2018  |  kl. 10:22  |  

Ørsted A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling, hvor følgende blev vedtaget:

Den reviderede årsrapport for 2017 og fordeling af overskud

• Ørsteds reviderede årsrapport for 2017 blev godkendt.
• Udbetaling af udbytte på 9 kr. pr. aktie blev godkendt.

Decharge, valg og honorar

• Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen og direktionen decharge.
• Generalforsamlingen genvalgte Thomas Thune Andersen som formand for bestyrelsen, Lene Skole som næstformand for bestyrelsen, og Lynda Armstrong, Pia Gjellerup, Peter Korsholm og Benny D. Loft som medlemmer af bestyrelsen, mens Dieter Wemmer og Jørgen Kildahl blev valgt som nye medlemmer af bestyrelsen.
• PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som selskabets revisor.
• Bestyrelsens honorar for 2018 blev godkendt.

Øvrige forslag fra bestyrelsen blev godkendt 

• Det blev godkendt at ophæve vedtægtsbestemmelserne om en selvstændig nomineringskomite med direkte aktionærrepræsentation. I stedet vil bestyrelsen etablere en kombineret nominerings- og vederlagskomite.
• Vederlagspolitikken for bestyrelse og direktion blev ændret, så den følger de reviderede anbefalinger for god selskabsledelse.
• Det blev godkendt, at Ørsted fra og med regnskabsåret 2018 kun aflægger årsregnskaber og delårsregnskaber på engelsk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Ulrik Frøhlke
99 55 95 60

Investor Relations
Daniel Lerup
99 55 97 22

Ørsteds vision er en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi og forsyner sine kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 5.600 medarbejdere og hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktie handles på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2017 havde koncernen en omsætning på 59,5 milliarder kroner (8,0 milliarder euro). Du kan finde mere information om Ørsted på orsted.com, og du kan følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftede filer:

08MAR2018_Beslutninger fra den ordinære generalforsamling i Ørsted.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu