BioPorto: Vicedirektør Thea Olesen udnævnt som ny adm direktør

Udgivet den 26-10-2005  |  kl. 16:36  |  

Vicedirektør Thea Olesen er udnævnt som ny CEO for BioPorto, oplyser selskabet i en børsmeddelelse onsdag.

Thea Olesen, der er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, har siden opstarten af AntibodyShop A/S fungeret som ledende medarbejder i de koncernforbundne selskaber. Thea Olesen har gennem årene deltaget aktivt i den strategiske udvikling af selskabet AntibodyShop A/S og indtog en central rolle i forbindelse med BioPortos akkvisition af AntibodyShop.

Thea Olesen har qua sin lange tilknytning til koncernen samt associerede selskaber deltaget i flere akkvisitioner, virksomhedskøb og -salg og
indtager ligeledes en ledende position i BioPortos igangværende analyser af og forhandlinger om potentielle akkvisitionsemner.

Lasse Lindblad har valgt at trække sig fra posten som administrerende direktør for BioPorto for herefter at koncentrere sig om sit øvrige virke. Lasse Lindblad vil fortsat have nær tilknytning tilkoncernen, og vil på konsulentbasis varetage opgaver for BioPorto A/S, særligt indenfor strategisk udvikling, akkvisitioner og finansiering.

På ekstraordinær generalforsamling i datterselskabet AntibodyShop er D.Phil. (Oxford), professor Otto Uttenthal valgt som nyt medlem. Otto Uttenthal vil ved sin indtræden i bestyrelsen i AntibodyShop bidrage på et strategisk plan til ledelsens overordnede analyse, vurdering af påkrævede udviklingsprogrammer samt ved frembringelse af beslutningsmodeller herfor.

Yderligere er Thea Olesen valgt til bestyrelsen i AntibodyShop, såvel med henblik på fortsættelse af koordinering og samarbejde mellem de to selskaber og for etablering af fælles strategi og planlægning, som tidligere varetaget af Lasse Lindblad, der samtidig har valgt at udtræde som bestyrelsesmedlem.

Ledelsen i BioPorto udgør herefter bestyrelsen, hvis medlemmer er civilingeniør og direktør Christian F. Rovsing, senior partner Bio Fund Management Ltd. Seppo Mäkinen, forskningsdirektør Novozymes Ejner Bech Jensen og professor dr. med., overlæge Lars Heslet samt direktionen, adm. direktør Thea Olesen.

Ledelsen i AntibodyShop udgør herefter bestyrelsen, hvis medlemmer er civilingeniør og direktør Christian F. Rovsing, professor dr. med., overlæge Lars Heslet, D.Phil. (Oxford), professor Otto Uttenthal og adm. direktør BioPorto Thea Olesen samt direktionen, adm. direktør Eske Rygaard- Hjalsted.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA
11:41 Aktier/middag: Mærsk i fremdrift i dansk aktiemarked der har noget til gode
10:45 Svensk kapitalfond lægger milliardbud på vindudvikler - aktien brager i vejret
10:15 NKT stryger højt til vejrs: Konkurrent præciserer prognose i øvre ende
09:43 Mærsk-aktien brager i vejret efter kraftig stigning i fragtraterne
09:12 Aktier/åbning: Kæmpe rateplus sender Mærsk i vejret - C25 får flyvende start på ny uge
09:04 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Kristi himmelfart
09:01 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:00 Mærsks asiatiske peers er braget i vejret siden før Store bededag
08:50 Obligationer/åbning: Renterne kravler i vejret fra start i positivt stemt marked
08:28 Ejerlejligheder er rekorddyre trods forventninger om prisfald
08:13 Aktier/tendens: Ørsted får politisk modstand i USA - Unibrew skal bevise vækstcase
08:00 Indikator tyder på lille stigning i ledigheden
07:51 Unibrew-topledelse skal sætte ord på vækstplaner på kapitalmarkedsdag
07:28 Trump vil stoppe havvind i New Jersey "fra dag 1" hvis han vinder præsidentvalget