Bitcoins brud af 100.000 dollar trækker kryptoaktier med op
Kryptovalutaen Bitcoin er torsdag strøget forbi 100.000 dollar for første gang nogensinde, efter at USA's kommende præsident har valgt en fortaler for kryptovalutaer til at være den næste chef for det amerikanske børstilsyn.
Prisen på bitcoin stiger lidt over middag torsdag med 4,6 pct. til 102.365 dollar, og dermed er fremgangen nået over 50 pct. siden den 4. november - dagen før valget, hvor Donald Trump blev valgt til USA's næste præsident.
I samme periode er markedsværdien af hele kryptomarkedet løftet med cirka 1300 mia. dollar svarende til 9205 mia. kr.
Trump har valgt Paul Atkins til at erstatte den afgående chef for det amerikanske børstilsyn, SEC, Gary Gensler, som slog ned på digitale aktiver. Det skete efter en nedgang i markedet for kryptovalutaerne i 2022, der afslørede svigagtig praksis og kostede ejere af nogle valutaer dyrt.
- Dette er et momentum-rally, siger Jason Titman, administrerende direktør for kryptomæglerfirmaet Swyftx, ifølge Bloomberg News.
- De globale volumener for spothandlen er over midten for perioden under pandemien, og nomineringen af Paul Atkins som SEC-formand har netop givet ekstra benzin til karnevalsstemningen.
Opturen, der begyndte allerede midt i den onsdagens amerikanske børshandel, har også trukket de kryptorelaterede aktier med op i torsdagens amerikanske formarked.
Softwareselskabet Microstrategi, der reelt er blevet en bitcoininvesteringsfond via køb af valutaen ved penge genereret fra salg af konvertible obligationer, ligger til at stige 6,4 pct. Det kommer i kølvandet af onsdagens plus på 8,7 pct.
Kryptobørsen Coinbase løftes i formarkedet med 3,6 pct. efter onsdagens fremgang på 7 pct. og bitcoinmineselskabet Mara Holdings indikeres 5,4 pct. højere efter onsdagens stigning på 3,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Forex❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›