Blue Vision A/S - forlængelse af bankgæld og optagelse af konvertible lån

Udgivet den 26-04-2021  |  kl. 11:11  |  

Dato: 26. april  2021

Årets meddelelse nr.: 13


Blue Vision A/S gav i resumeet til årsrapporten for 2020, offentliggjort den 31. marts 2021, blandt andet oplysning om, at selskabets prekære likviditetssituation ville blive søgt imødekommet ved yderligere kreditorforhandlinger samt kapitalfremskaffelse herunder i form af konvertible lån.

Der kan således gives orientering om, at som et resultat af bestræbelserne - og ikke mindst værdsat velvilje blandt Blue Vision A/S' samarbejdspartnere - har selskabet:

indgået aftaler for så vidt angår bankgæld stor 8,5 mio. kr. således, at gælden tidligst forfalder i 2022, optaget konvertible lån på ca. kr. 3,0 mio. kr. jf. bemyndigelserne givet i vedtægternes paragraf 4.3.A og 4.3.B,  indgået kreditoraftale for så vidt angår 2,4 mio. kr. således at forfaldsdatoen forlænges til primo 2022 på visse vilkår, og i fald det findes hensigtsmæssigt i forhold til Selskabets strategiplan, at gælden kan optages som konvertible lån under bemyndigelserne givet i vedtægternes paragraf 4.3.A og 4.3.B,  optaget konvertible lån på i alt kr. 0,4 mio. kr. under bemyndigelserne givet i vedtægternes paragraf 4.1.B, udover ovenstående, sikret sig støtteerklæring fra en storaktionær om likviditet til dækning af kendte småkreditorer samt fremadrettede normale driftskreditorer i 2021.

Blue Vision A/S har ved ovenstående tiltag, som i særdeleshed er forankret ved kreditorernes, bestyrelsesformandens, direktørens samt anden aktionærs mellemkomst, sikret sig at likviditetsbehovet i 2021 er blevet væsentligt reduceret samt, at der foreligger den fornødne likviditet til dækning af de kendte og forventede betalinger i 2021.

Selskabets ledelse finder, at Blue Vision A/S i særdeleshed er blevet styrket ved ovennævnte tiltag, som samtidig også understøtter den fremadrettede strategiplan.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til direktør Jeanette Borg på telefon +45 3118 7057 eller per e-mail j.borg@bluevision.dk

Med venlig hilsen 
Blue Vision A/S 

På bestyrelsens vegne


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder