BMW forudser endnu et rekordår i 2012

Udgivet den 13-03-2012  |  kl. 10:43  |  

Verdens største producent af luksusbiler, sydtyske BMW, ser et resultat for 2012, der kommer til at slå det, som koncernen selv kalder for sit bedste år nogensinde, nemlig 2011. Det meddeler selskabet på en årlig pressekonference i München tirsdag.

BMW forventer et resultat før skat, der kommer til at slå resultatet på samme post i 2011, som blev 7,38 mia. euro. Det er pænt over konsensusestimatet fra 20 analytikere, som ifølge Bloomberg News ligger på 7,06 mia. euro. Selskabet forventer desuden en EBIT-margin i den øvre ende af målet på 8-10 pct. EBIT-marginen for BMW blev på 11,8 pct. i 2011.

- Vi sigter efter nye højder for salgsvolumen og resultat før skat. Vi har fået en god start med rekordhøje salg i januar og februar, sagde BMW’s administrerende direktør, Norbert Reithofer ved pressekonferencen.

På længere sigt forventer den tyske bilproducent også en stigning i volumen med et salg på 2 mio. styk biler i 2016, hvilket vil være fire år forud for den oprindelige plan på 2 mio. solgte enheder i 2020. Salget blev på 1,67 mio. styk biler i 2011.

BMW planlægger at bygge en ny fabrik i Brasilien i 2012 samt opføre yderligere en fabrik i Kina. Det sker i bestræbelserne på at forhindre Volkswagen og Audi i at overtage føringen i segmentet. Alle tre store bilproducenter venter i 2012 rekordhøje omsætninger på grund af vækst i Kina og tilbagevendende investeringslyst i USA.

På trods af de umiddelbart positive meldinger falder aktien tirsdag formiddag med 1 pct. til 70,32 euro.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde
09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne
09:25 Demant og GN sendes i hver sin retning efter indledt dækning hos Goldman
09:01 Obligationer/åbning: Renteopturen fortsætter efter øgede forventninger til Trump-sejr
08:45 Mærsks opjustering kvitteres med løftet kursmål hos fransk børshus
08:33 Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel