B&O/ABM: Bekymringer om AV-division manet til jorden

Udgivet den 09-05-2014  |  kl. 08:26  |  

Med B&Os lancering af sit nye fladskærms-tv, Beovision Avant, er usikkerheden omkring selskabets AV-division ikke længere en kilde til bekymring.

Det skriver Alm. Brand Markets i sit morgenbrev fredag, efter at B&O torsdag præsenterede sin nye satsning inden for tv.

- Vi forventer, at lanceringen vil give en god salgsvækst til B&Os AV-division, som i forvejen nyder godt af salget fra de nye trådløse højtalere. Derved bør alle bekymringerne om fremtiden for B&Os AV blive manet til jorden, skriver Alm. Brand Markets.

I tredje kvartal af B&Os forskudte regnskabsår 2013/2014 gik AV-divisionen frem. Omsætningen landede på 406 mio. kr. mod 362 mio. kr.

- Vores bekymring de seneste kvartaler har da også primært været på væksten i dets Automotive og B&O Play divisioner, særligt Play. Vi vurderer, at disse divisioner ikke vil kunne vokse fremadrettet i et tempo, der retfærdiggør konsensus forventningerne til B&Os indtjening og nuværende aktiekurs. Men den positive vending i B&O AV vurderer vi vil holde kursen op støttet af Avant-lanceringen, skriver Alm. Brand Markets.

Play-sektionen gik tilbage i tredje kvartal. Divisionen omsatte i tredje kvartal af det forskudte regnskabsår for 122 mio. kr. mod 162 mio. kr. i samme periode året før.

Automotive-divisionen, der sælger lydudstyr til biler, nåede i tredje kvartal en omsætning på 129 mio. kr. mod 118 mio kr. i samme kvartal året før.

B&O-aktien steg torsdag 1,6 pct. til 62 kr.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder