Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 06:35  |  

Den amerikanske flyproducent Boeing er i risiko for at miste sin "investment grade"-kreditvurdering hos Moody's og i stedet blive sænket til "junk" på grund af den strejke, der i øjeblikket presser selskabet.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet er kreditvurderingsinstituttet bare et skridt fra "junk"-status, og Moody's har i en meddelelse understreget, at selskabet vil holde godt øje med varigheden af strejken og effekten af den på pengestrømmene hos Boeing.

Lige inden meddelelsen fra Moody's fredag meddelte Boeings finansdirektør, Brian West, at selskabet gør alt, hvad det kan, for at passe på pengestrømmene.

- Vi forbliver fokuserede på at styre balancen forsigtigt. Vi vil gerne prioritere investment grade-kreditvurderingen, lød det på en telekonference fra Brian West, skriver Bloomberg News.

Torsdag sagde hele 94,6 pct. af de 33.000 ansatte, som til dagligt arbejder på flytypen 737 Max på den amerikanske vestkyst, nej til en ny overenskomst, som blandt andet inkluderer en lønstigning på 25 pct., en ansættelsesbonus på 3000 dollar samt løfter om nye produktionsfaciliteter.

Boeing-aktien faldt fredag med 3,7 pct. til 156,77 dollar, mens genvandt en smule af det tabte i eftermarkedet, hvor aktien gik frem med 0,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus