Bolig: Et typisk hus står til salg i ni måneder

Udgivet den 11-11-2011  |  kl. 09:10  |  

Der er fortsat historisk mange boliger til salg i Danmark, og der er ikke meget trøst at hente for de hårdt prøvede sælgere. Ifølge Realkreditrådets boligudbudsstatistik for oktober 2011 står et typisk hus nu til salg i ni måneder.

Aktuelt står 68.700 parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse til salg hos ejendomsmæglerne. Det er 6.940 flere boliger end for et år siden og 1.180 færre end sidste måned. Boligudbuddet er vokset i hele landet det seneste år, og det samme gælder udbudstiderne.

Udbudstiderne for parcel- og rækkehuse er steget for fjerde måned i træk og er en måned længere end for et år siden. For ejerlejligheder og fritidshuse er udbudstiden derimod kun forlænget med to uger det seneste år.

- Dagens tal for boligudbuddet tegner et billede af et køligt boligmarked. Mange boliger er til salg, og køberne holder sig tilbage. Det resulterer i længere udbudstider. Udbudstiderne er nu de længste, siden vi begyndte opgørelsen i 2004. Samtidig peger udbudspriserne fortsat nedad, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvm er sat til salg til små 2 mio. kr. Dermed er priserne på parcel- og rækkehuse i gennemsnit sat 3,5 pct. lavere end sidste år og 0,6 pct. lavere end i september. Prisen på en typisk ejerlejlighed og et typisk fritidshus er henholdsvis 8,3 pct. og 6,4 pct. lavere end sidste år.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank