Boligerne er et væsentligt værktøj i klimakampen

Indblik er i denne uge skrevet af Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

Et stort flertal i Folketinget har vedtaget klimaloven. Danmark skal dermed nedsætte udledningen af CO2 med 70 procent om 10 år. Det lyder voldsomt. Og det er ambitiøst.

Det skal dog bemærkes, at målsætningen er i forhold til udledningen i 1990. Og faktisk er vi kommet et stykke af vejen. Men den største opgave venter fortsat, og den har Folketinget besluttet, at vi skal løse i ekspresfart. Det er muligt, men er også krævende.

Skal vi nå målet, skal alle dele af det danske samfund bidrage. Husholdningerne står for en betydelig del af den danske CO2-udledning svarende til 17 procent af den samlede udledning. Målt op imod landbrug, skovbrug og fiskeri udgør husholdningernes samlede udledning to tredjedele af de tre parters samlede CO2-udledning.

Så kort sagt: Huse og lejligheder skal ind i klimakampen. Ellers når Danmark ikke målet.

Stramme krav

Dansk Ejendomsmæglerforening har flere forslag til at løfte opgaven.

Når vi leder efter et nyt hjem, er det for de fleste af os et spørgsmål om at få økonomi og drømme til at harmonere.

Finanstilsynet har indført stramninger på bankernes udlån til boligkøb, som i dag betyder, at boligkøbere kun kan låne et beløb svarende til fire gange deres indkomst, selvom køberne efter en normal kreditvurdering – i forhold til rådighedsbeløb – ville kunne låne mere.

Det er godt for samfundet, at vi undgår boligbobler, men det kan være frustrerende for den enkelte boligkøber ikke at kunne realisere drømmeboligen. For reglerne om indkomst tager ikke hensyn til, om man rent faktisk kan betale renter og afdrag på gælden, og lånereglerne gør det samtidig svært at lave energiforbedringer, når man har købt sit nye hjem.

Forslagene er klar

Derfor forslår Dansk Ejendomsmæglerforening, at boligkøbere får mulighed for at optage lån til klimaforbedring ud over en gældsfaktor på fire, men stadig med krav til rådighedsbeløb.

Sådanne klimalån vil ikke være i modstrid med Finanstilsynets ønsker om at undgå boligbobler, men nye boligejere vil hurtigere kunne gennemføre klimavenlige renoveringer i deres nye bolig.

Tidligere så man boligejere, der satte solceller på deres hustage. Men den udvikling er næsten gået i stå, fordi der er lavet om på tilskuddet. Solcellerne var blevet så billige, at nogle syntes, at det var en for lukrativ ordning. Nu er vi endt i den anden grøft, hvor det sjældent kan betale sig at investere i nye solceller. Det synes vi i Dansk Ejendomsmæglerforening er en skam.

Ikke mindst findes der fortsat næsten 100.000 oliefyr i Danmark. En udskiftning af disse vil alene kunne reducere Danmarks CO2-udledning med cirka én procent.

Men med den seneste energiaftale i Folketinget er der årligt afsat 20 millioner kroner til at støtte, hvis folk vil skifte oliefyret ud med en el-varmepumpe. Det svarer til 800 kroner per oliefyr. Det er slet ikke nok, idet udgiften for boligejeren nemt kan blive op imod 100 gange større.

Som alternativ kunne samfundet tilbyde et 10-årigt rentefrit lån, så boligejeren kan anvende varmebesparelsen til i stedet at afdrage på lånet. Uden nye udgifter får vi mere fart i investeringerne.

Oliefyr findes oftest i boliger på landet. Her er der altså en god mulighed for både at gøre noget for udkantsdanmark, og samtidig hjælpe klimaet. Vi er trods alt den første generation, der mærker forandringerne og den sidste generation, der kan gøre noget ved det.