Boligsiden.dk fejrer rund fødselsdag

Udgivet den 18-11-2018  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus. Foto: Boligsiden.dk

Der blev trykket søg på Boligsiden.dk for første gang i 1998. Her 20 år senere fejrer Boligsiden.dk rund fødselsdag med over fem millioner besøg hver måned og er derfor med til at kickstarte tusindvis af boligdrømme hver dag og gøre lige så mange drømme helt konkrete.

"Før kunne køberne udelukkende orientere sig i printannoncer eller gå ned på hjørnet og studere de annoncer, den lokale ejendomsmægler havde hængt op i vinduet. Nu kan alle danskere sidde i sofaen og surfe rundt mellem tusindvis af boliger i løbet af få sekunder. Vi har revolutioneret den måde, danskerne ser boligannoncer på," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk og fortsætter:

"Nu har vores brugere i 20 år kunnet sammenligne priser, liggetider, beliggenhed, låneberegninger og meget mere. På den måde har vi styrket det grundlag, danskerne træffer beslutning på, når de vælger bolig, og vi er stolte af, at vi kan hjælpe danskerne med at finde deres drømmebolig."

Vil du også finde din drømmebolig? Kom i gang med søgningen her.

Leverer en milliard besøg til mæglere

Siden den spæde start i 1998 er trafikken steget kontinuerligt, og Boligsiden.dk sender derfor også flere og flere brugere over til landets ejendomsmæglere, forklarer Birgit Daetz.

"Gennem 20 år har vi mere end en milliard gange sendt en besøgende videre til ejendomsmæglernes websites via Boligsiden.dk. Antallet af henvisninger stiger år for år, og når 2018 er slut, har vi sendt mere end 130 millioner besøgende videre til mæglerne i år - det er rekordhøjt."

Samtidig med den runde fødselsdag er det i år 10 år siden, at aktieselskabet Boligsiden A/S blev stiftet. Dengang blev ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening aktionærer for et selskab, der skulle bevare kernekompetencen boligsøgning, men samtidig prioritere at opsamle data om alle ejendomshandler og udgive boligmarkedsstatistikker på baggrund af de data.

"Da Boligsiden A/S blev stiftet, var det en prioritet at fortsætte med det, vi havde gjort godt i vores første 10 års levetid. Samtidig gik vi i gang med at strukturere de data, vi får direkte fra ejendomsmæglerne på alle bolighandler. Det gør, at vi i dag er den datakilde, der har den mest aktuelle statistik om boligmarkedet. Statistikkerne bruger vi blandt andet til hver dag at fortælle om boligmarkedet i vores nyhedsunivers," siger Birgit Daetz.

Vil du besøge Boligsiden.dk's nyhedsunivers? Tryk her.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft