Brøndbyernes IF Fodbold A/S - Årsrapport 2015
Hermed offentliggøres årsrapport 2015 for Brøndbyernes IF Fodbold A/S.
Administrerende direktør, Jesper Jørgensen, udtaler:
- Årets resultat for 2015, der er realiseret med -17,0 mio. kr. (2014: -153,1 mio. kr.) er tilfredsstillende, og i overensstemmelse men de seneste udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet minus 14 -19 mio. kr.
Omsætningen steg med 14,2 % og endte på 136 mio. kr., og væksten kommer hovedsagelig fra øgede Entre- og TV indtægter, samt en stigning i sponsorindtægterne”
- Brøndby IF følger fortsat planerne og målsætningerne i Vision 2017, og har på mange punkter i 2015 leveret i overensstemmelse med vores strategi.
- Resultatet før skat for 2016 forventes at ligge i niveauet minus 15 - 25 mio. kr.
De væsentlige hovedtal for årsrapporten er:
- Nettoomsætning er realiseret med 135,8 mio. kr. (2014: 119,0 mio. kr.).
- Årets resultat er realiseret med -17,0 mio. kr. (2014: -153,1 mio. kr.).
- Egenkapitalen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S udgør 65,0 mio. kr. (2014:80,3 mio. kr.)
- Selskabet har reduceret sine rentebærende forpligtelser til kreditinstitutter til 54,5 mio. kr. (2014: 62,2 mio. kr.).
- Selskabet har pr. 31. december 2015 en likvid beholdning på 11,8 mio. kr.
- Resultatet for regnskabsåret 2015 er på linje med de senest udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet minus 14 - 19 mio. kr.
- Bestyrelsens og direktionens forventninger til 2016 er, at selskabet opnår følgende resultater:
- Resultat efter finansielle poster, men før transfer: et underskud i niveauet 15 - 25 mio. kr.
- Transferresultat: et mindre overskud (under 5 mio. kr.).
- Årets resultat før skat: et underskud i niveauet 15 - 25 mio.
- Forventningerne er baseret på følgende finansielle forudsætninger:
- Brøndby IF slutter i top 3 af Alka Superligaen 2015/16 ved sæsonafslutningen i maj 2016.
- Brøndby IF er fortsat i top 3 af Alka Superligaen i 2. halvår 2016.
- Brøndby IF realiserer netto transferindtægter i niveauet 17 mio. kr. i sommeren 2016.
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.
Vedhæftede filer: