Branson og Pussy trænger ind i Danmark
Branson Juniors naturlige energidrik; Pussy Natural Energy, er nu i gang med at blive lanceret på det danske marked.
Pussy er både en drik til morgenmaden, en erstatning for kaffen og kan bruges som ingrediens i cocktails på en hot aften i byen.
Målgruppen for den 100 pct. naturlige energidrik er de ungdommelige, kvalitetsbevidste forbrugere.
- Pussy er et trendy, elegant og sundere livsstilsbrand, med én for energidrikke hidtil uset kvindelige appeal, fortæller Kenneth Kretschmer, der har Pussy-agenturet i både Danmark, Sverige og Norge.
Den kendte britiske milliardær og Virgin-ejer Richard Bransons to børn, Holly og Sam Branson, trådte i 2011 ind som investorer, og i kølvandet kom en succesfuld global lancering i lande som USA og Rusland samt i det meste af Europa.