BRFkredit: Den finansielle krise begynder at vise sit grimme ansigt

Udgivet den 06-10-2008  |  kl. 11:31  |  

- Den finansielle krise begynder at vise sit grimme ansigt andre steder end på nedskrivningerne i den finansielle sektor. Således viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik her til morgen, at vi i Danmark nu har det højeste antal konkurser siden statistikkens begyndelse i 1979, skriver cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit i en kommentar.

Konkurserne er spredt over en bred kam, dvs. det rammer i alle sektorer og alle regioner. Man har således set en stigning på hele 13 pct. over den seneste måned, hvor der var 362 konkurser. Årsagen til stigningen skal blandt andet findes i de finansielle forhold, der gør, at det nu er langt sværere end tidligere for virksomheder at rejse kapital.

For husholdningerne har den seneste måned været mere rolig end for virksomhederne. Således har man kun set en begrænset stigning i antallet af tvangsauktioner - de steg nemlig med 2 pct. på måneden. Således fik man i september 265 tvangsauktioner (sæsonkorrigeret) mod 261 i sidste måned. Det tegner naturligvis en retning, og det vil ikke være unaturligt, hvis den stigende trend vil fortsætte de kommende måneder.

- Det er dog værd at bemærke, at vi fortsat befinder os på et lavt niveau - og at der er overordentligt langt op til niveauet fra kartoffelkuren, hvor vi havde knap 1.700 tvangsauktioner om måneden.
Således er der i denne forbindelse ingen grund til at male fanden på væggen til trods for, at vi p.t. står i en alvorlig finanskrise. Det virker i skrivende stund som urealistisk, at vi skal nå dette niveau det er imidlertid vores forventning, at vi kan komme op på et niveau på omkring 400 tvangsauktioner om måneden. Et tal vi vil nærme os i takt med at den stigende ledighed sætter ind, skriver Ulrikke Ekelund.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag