Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa

Udgivet den 25-11-2024  |  kl. 11:54  |  

Den britiske byggemarkedskæde Kingfisher kunne ikke helt leve op til markedets forventninger til salget i tredje kvartal, hvor forsigtige forbrugere i både Storbritannien og Frankrig tyngede på toplinjen.

Salget landede i kvartalet på 3,22 mia. pund, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med 3,26 mia. pund.

Det viser selskabets regnskab, som får en hård medfart fra investorerne, der sender aktien i Kingfisher til bunds i det brede europæiske Stoxx 600-indeks med et fald på 12,7 pct. til 257,70 pence.

I regnskabet oplyser Kingfishers topchef, Thierry Garnier, at der var tale om et "modstandsdygtigt" kvartal, men at nye finanslove fra Storbritannien og Frankrig skabte usikkerhed.

- Den samlede handel i tredje kvartal var modstandsdygtig. Forbedrede resultater i august og september blev modvejet af stigende forbrugerusikkerhed i Storbritannien og Frankrig i oktober relateret til regeringernes budgetplanlægning i begge lande, siger topchefen i regnskabet.

Kingfishers butikker i Storbritannien, Frankrig og Polen leverede alle på niveau med det øvrige marked, påpeger Thierry Garnier dog.

Byggemarkedskoncernen oplevede i perioden et fald i det sammenlignelige salg på 1,1 pct., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 0,11 pct.

Faldet er bedret til minus 0,5 pct. i de tre første uger af november, oplyser Kingfisher i sit regnskab.

Selskabet ser i 2024 i værste fald tilbagegang i hjemmebyggeriet i både Frankrig og Storbritannien samt en flad vækst i Polen. På den baggrund har Kingfisher skåret 10 mio. pund af det øvre spænd af sine forventninger, så der nu ses et overskud før skat på 510-540 mio. pund.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022