Britisk Elgiganten-ejer får stryg på børsen efter svage forventninger

Udgivet den 29-05-2018  |  kl. 10:11  |  

Britiske Dixons Carphone, der blandt andet ejer kæden Elgiganten, har en hård dag på børsen i London tirsdag, hvor investorerne sælger ud af aktien, efter at selskabet har præsenteret skuffende indtjeningsforventninger.

I fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18 voksede like-for-like-salget med 3 pct., og det var særligt drevet af fremgang i Grækenland og Norden.

I en handelsopdatering oplyser Dixons Carphone, at overskuddet før skat i det netop afsluttede regnskabsår lander omkring 382 mio. pund, men i det nye regnskabsår ventes overskuddet at falde med omkring 21 pct. Det skriver Bloomberg News.

I det nye regnskabsår, der slutter ved udgangen af april 2019, forventer det britiske elektronikselskab nemlig et overskud før skat på 300 mio. pund. Og det er lavere end resultatet på 371 mio. pund, som analytikerne havde sat næsen op efter i 2018/19.

Det britiske mobilmarked vil fortsat være udfordret, og samtidig er det planen at lukke 92 butikker i løbet af i år, oplyser topchefen, Alex Baldock, ifølge Bloomberg News.

Aktien falder tirsdag formiddag 18,6 pct.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder