Britiske forbrugerpriser stiger mere end ventet: "Inflationen er igen i centrum"

Udgivet den 20-11-2024  |  kl. 10:01  |  

Inflationen i Storbritannien tog et større hop end ventet i oktober til 2,3 pct. fra 1,7 pct. i september.

Det viser nye tal onsdag.

Økonomerne havde ventet en stigning, men kun til 2,2 pct. fremgår det af Bloomberg News.

Hos rådgivningsvirksomheden Devere, advarede topchef Nigel Green tidligere på måneden om, at "inflationen sniger sig tilbage", og onsdagens britiske forbrugerpristal understreger den udvikling.

- Vi befinder os nu i et globalt miljø, hvor inflationen igen er i centrum. Den britiske inflation accelererer, det amerikanske inflationspres vil blive intensiveret, og husholdningerne, virksomhederne og markederne vil mærke varmen, siger han efter de britiske tal.

Han advarer om, at dem, der har kontantpositioner, vil opleve en hurtigere værdiforringelse, "end mange er klar over".

- Kontanter kan føles som et sikkert valg, men i inflationstider er det en stille formueødelægger. Investorer er nødt til at handle nu for at beskytte og øge deres aktiver, siger han.

Bank of England sænkede tidligere på måneden sin ledende rente for anden gang i 2020, men hvis inflationen fortsætter med at stige, kan det blive nødvendigt at skifte kurs.

- Den stigende britiske inflation foruroliger allerede markederne, især det britiske pund, da investorerne vurderer sandsynligheden for en pause i Bank of Englands lempelser, eller måske endda en stramning, forklarer Nigel Green.

Efter det britiske inflationstal er kursen på det britiske pund steget til godt 8,95 kr. fra 8,94 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  UK❯ 

Seneste nyheder

09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget