C. W. Obel vil købe samtlige B-aktier i C. W. Obel til kurs 1300
C. W. Obel fremsætter nu tilbud til aktionærerne i C. W. Obel om køb af samtlige B-aktier i C.W. Obel til kurs 1300 bortset fra Det Obelske Familiefonds beholdning af B-aktier, der udgør 99,8 mio. kr. Det fremgik torsdag af en fondsbørsmeddelelse.
ATP og LD har allerede tilkendegivet at ville acceptere tilbuddet. Baggrunden for tilbuddet er ønsket om en afnotering af C. W. Obel, da det nuværende børsmiljø ikke afspejler de reelle værdier i selskabet.
C. W. Obel har tidligere prøvet en lignende manøvre, men til en lavere kurs som bl.a. ATP og LD sagde nej til.