C20 daler 5 pct på profit-hjemtagning

Udgivet den 05-11-2008  |  kl. 10:20  |  

Det danske aktiemarked målt på C20-indekset er faldet ca. 5 pct. onsdag formiddag, da investorerne tager profit oven på de seneste seks dages heftige stigninger.

C20 ligger i 297,57 - et fald på 4,9 pct.

Vestas, der er én af de aktier, der er steget mest i den seneste uge, bl.a. i forventning om, at Obama ville vinde det amerikanske præsidentvalg, startede 8 pct. højere, men ligger nu 8 pct. lavere i 285 kr.

NKT falder 7 pct., FLSmidth knap 6 pct. og Novo Nordisk godt 6 pct.

Udgivet af: NPinvestordk