Capinordic Bank ansætter ny adm direktør

Udgivet den 18-12-2006  |  kl. 08:58  |  

Capinordic Bank har ansat Henrik Juul som administrerende direktør.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Ansættelsen sker som led i realisering af strategien for Capinordic Bank.

Henrik Juul kommer senest fra en stilling som lektor ved Center for kreditret og kapitalmarkedsret på Handelshøjskolen i København og har i perioden 2001- 2004 været vicedirektør i Lån & Spar Bank A/S med ansvar for væsentlige forretningsenheder som: Forretningsprocesser, forvaltning, kredit, jura, regnskab og videncentre.

Henrik Juul er bankuddannet og cand. jur. fra Københavns Universitet. Henrik Juul blev i 2006 Ph.d. fra Handelshøjskolen i København.

Bankdirektør Kåre Breinholt fratræder efter eget ønske sin stilling i Capinordic Bank A/S fra 1. marts 2007.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder