Capinordic sænker kursmål på Royal Unibrew

Udgivet den 14-11-2008  |  kl. 10:06  |  

Royal Unibrew aflægger regnskab for 3. kvartal torsdag den 20. november, hvor Capinordic forventer en omsætningsreduktion på 4,9 pct. samt EBIT-margin reduceret med 0,7 pct-point.

Det fremgår af et nyt notat fra banken.

- Vi fastholder neutral holdning op til regnskabet, men sænker kursmålet fra 530 til 275, skriver Capinordic.

Ved offentliggørelsen af halvårsregnskabet nedjusterede Royal Unibrew forventningerne til helårets resultat. Begrundelsen for nedjusteringen var primært en negativ afsætningsudvikling i juli måned. Den 29. september nedjusterede koncernen igen forventningerne til årets resultat, således at resultat før skat og efter særlige omkostninger nu forventes at ligge i intervallet 110-130 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk