Carlsberg / Asahi falder en smule efter halvårsregnskab

Udgivet den 03-08-2012  |  kl. 05:44  |  

Den japanske bryggerigruppe Asahi, der både producerer øl og læskedrikke, har aflagt regnskab for første halvår af 2012. Asahi-aktien falder 0,6 pct. til 1.752 yen på Tokyo-børsen fredag morgen.

Asahis totale omsætning i første halvår steg 9 pct. til 710,3 mia. japanske yen (55,5 mia. kr.), mens omsætningen, der relaterer sig til alkoholiske drikker, herunder øl, kun steg 1,9 pct. til 418,4 mia. yen.

Driftsindtjeningen fra segmentet alkoholiske drikke steg imidlertid 27 pct. til 41 mia. yen (3,2 mia. kr.), mens Asahis totale driftsindtjening faldt 10 pct. til 32,8 mia. yen.

Indtjeningen efter skat blev på 25,6 mia. yen, hvilket var en fremgang på 57,5 pct. i forhold til samme periode i fjor.

Asahi kunne desuden fredag fremlægge detaljerne fra et nyt jointventure i vækstøkonomien Indonesien.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder