Carlsberg får Informationsprisen 2010

Udgivet den 13-01-2011  |  kl. 07:41  |  

 

 

 

 

 

 

Ved Den Danske Finansanalytikerforenings (DDF's) Nytårsmiddag den 12. januar 2011 blev foreningens Informationspris 2010 overrakt til Carlsberg. Samtidig modtog Solar Informationsdiplomet.

 

Formanden for DDF's Regnskabsudvalg, Niels Granholm-Leth glædede sig over at begge priser gik til selskaber, som ikke tidligere har modtaget foreningens anerkendelse. Der er tale om to selskaber, som begge har forbedret informations-niveauet til fondsbørsen markant over de seneste år og dermed medvirket til at øge kvalitetsniveauet for danske selskaber.

 

Han begrundede foreningens valg bl.a. således:

- Carlsberg får Informationsprisen som anerkendelse for en markant forbedring af informationsflowet til Fondsbørsens aktører og for faktuelt detaljeret og vedholdende information om de komplekse markedsforhold, som har præget selskabet på det vigtige russiske marked

 

Den forbedrede informationsgivning kommer bl.a. til udtryk via specificerede forventninger på kort og langt sigte samt øget detaljeringsgrad fsa. strategi, målsætninger og følsomhedsdata. Man har fastholdt en konsistent layout/indhold for kvartalspræsentationerne med yderligere specifikation i appendiks af markedsandele og fordeling af markedet i kategorier. Desuden har Carlsberg opdateret markedet på gældens sammensætning og delagtiggjort markedet i en række regnskabsmæssige specifikationer om opkøb hvert kvartal.

 

Alt i alt er der tale om en flot informationshelhed, som i det forgangne år er udviklet yderligere, og som i høj grad kan tjene til inspiration for andre.

 

 

Solar får Informationsdiplomet for en kontinuerlig høj og bred informationsgivning til aktiemarkedet over flere år. Således er informationsniveauet i regnskaber og fondsbørsmeddelelser helt på højde med de større C20-selskaber. Regnskabsudvalget bemærker, at i en tid hvor mange især mindre selskaber har valgt at skære ned på antallet af segmenter og reducere kommentarerne til forventninger til fremtiden, så har Solar valgt at fastholde en detaljeret segmentering. Forventninger til fremtiden er specificeret pr. land og forventninger til 2011 blev allerede kommunikeret i forbindelse med tredje kvartals regnskab.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning