Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent

Udgivet den 21-06-2024  |  kl. 09:41  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg har fået afvist et bud på den britiske læskedrikproducent Britvic, der står bag mærker såsom juicemærket Robinsons samt producerer Pepsi, 7UP og Lipton Ice Tea på licens i Storbritannien, da briterne finder buddet alt for lavt.

Det oplyser det britiske selskab fredag morgen ifølge Bloomberg News, og Carlsberg har efterfølgende bekræftet buddet.

Det danske bryggeri har senest tilbudt at betale 1250 pence per aktie for det britiske selskab, og det bud er forhøjet fra et tidligere bud på 1200 pence per aktie.

Den seneste afvisning faldt 17. juni i år, og Carlsberg skal nu tage stilling til det videre forløb, og om danskerne er klar til at hive flere penge op ad lommen i jagten på at overtage læskedrikproducenten.

Et nyt bud skal falde senest 19. juli, skriver Carlsberg i en meddelelse. Et potentielt bud vil formentlig være udelukkende i kontanter og finansieret med gæld.

Britvics omsætning steg 8,8 pct. i det forskudte regnskabsår 2022/23 til 1,75 mia. pund svarende til 15,5 mia. kr., mens den justerede driftsindtjening målt på EBIT steg 5,9 pct. til 218,4 mio. pund svarende til 1,93 mia. kr.

Den britiske læskedrikproducent generede i det seneste regnskabsår 68 pct. af salget i Storbritannien, 9 pct. i Brasilien og 23 på andre internationale markeder.

Buddet repræsenterer en enterpriseværdi på 13,1 gange den justerede EBITDA-indtjening målt over de seneste 12 måneder frem til 31. marts, skriver Carlsberg i meddelelsen.

Som følge af rygter om Britvic-aktien steg aktien torsdag med 4,7 pct. til 1015 pence til en markedsværdi på 2,5 mia. pund svarende til godt 22 mia. kr.

Fredag efter offentliggørelsen af buddet fortsætter den op med 15,3 pct. til 1166 pence.

Carlsbergs aktie bliver omvendt straffet med et fald på 8,3 pct. til 868 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder