Carlsberg/CEO: Trods udlodning har vi krudt til opkøb

Udgivet den 06-02-2019  |  kl. 10:24  |  
Arkiv: Foto

Samlet udlodder Carlsberg 7,2 mia. kr. til aktionærerne 2019 i form af et direkte udbytte på 18 kr. og et aktietilbagekøb på 4,5 mia. kr. fordelt med 2,5 mia. kr. i første halvår og 2 mia. kr. i andet halvår.

Alligevel vil forholdet mellem gæld og driftsoverskuddet (EBITDA) i Carlsberg være på 1,5, og der vil være nok penge opkøb, hvis det bliver nødvendigt.

Det siger bryggeriets topchef, Cees 't Hart, på et telefonpressemøde oven på Carlsbergs årsregnskab for 2018.

- Vi opkøbte selskaber eller andele for 2,8 mia. kr. i 2018, oplyser topchefen.

Der var tale om køb af andele i blandt andet Portugal, Grækenland, Cambodia og Hviderusland.

Der er dog ikke noget specifikt på agendaen. Andet end at Carlsberg fortsat har interesse i at få en større andel i selskabet Habeco i Vietnam, siger Cees 't Hart.

Han oplyste samtidig, at der ikke er noget nyt fra Vietnam, men at forhandlinger fortsætter.

- Den vietnamesiske regering venter at privatiseringsprogrammet er gennemført med udgangen af 2002, og det gælder også for salget af Habeco, siger han.

Carlsberg har gennem længere tid arbejdet på at øge sin ejerandel i Habeco, som det danske selskab allerede ejer 17,3 pct. af.

- Ellers er vores interesse overalt i regionerne, siger Cees 't Hart lidt spøgefuldt.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder