Carnegie WorldWide oplever vækst på 229 pct.
Medlemmerne af Carbegie WorldWide har oplevet en vækst i deres formue på 229 pct. i første halvår 1996, og formuen er dermed mere end tredoblet i det seneste år. Foreningens formue udgjorde ved udgangen af 1. halvår 1996 405,2 mio. kr. mod 123,0 mio. kr. året før. Både professionelle investorer og pensionsopsparere køber som følge af det gode langsigtede afkast i stigende omang investreringsbeviser i foreningen, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
I første halvår 1996 opnåede foreningen et positivt afkast på 13,9 pct., mens verdens aktiemarkeder steg 12,5 pct.
Investeringsforeningen Carnegie WorldWide vedlagte kvartalsorientering, 2. kvartal 1996, udsendes den 16. d.s. til medlemmerne.
Ifølge en nylig statistik fra Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation er Carnegie WorldWide den danske Investeringsforening, med globale aktier, der i de seneste fem år har haft det højeste afkast. Dette afkast er også det bedste blandt samtlige 90 danske investeringsforeninger. Afkastet på 108,0 pct. kan inden for gruppen med globale aktier sammenlignes med den næstbedste forenings afkast på 90,7 pct. og den mest uheldige forenings resultat på 17,2 pct. Verdensindekset for aktier er kun steget med 34,5 pct. i de fem år.
Set over de sidste tre år har foreningen med et afkast på 66,4 pct. klaret sig bedst inden for sin gruppe og er en af de tre bedste blandt samtlige 108 danske investeringsforeninger. Ifølge samme statistik har Carnegie WorldWide lklaret sig som gennemsnittet blandt foreninger med globale aktier i det seneste år med et positivt afkast på 24,5 pct., mens verdensindekset er steget 26,6 pct. Den mest uheldige forening opnåede kun knap 17 pct. i værdistigning.
To internationalt anerkendte mål for risiko - beta og standardafgivelse - viser begge, at stabiliteten i Carnbegie WorldWide afkast er god.
Således er beta over godt seks år beregnet til 0,74 mod et gennemsnit på 1,00 for alle verdens aktiemarkeder under t. Dette tolkes således, at når verdensindekset historisk er faldet med 10 pct. i en periode er Carnegie WorledWides afkast typisk kun faldet med 7,4 pct.
Med hensyn til standardafvigelsen, som måler størrelsen af udsving i afkastet, er de absolutte udsving i de månedlige afkast for Carnegie WorldWide mindre end de månedlige udsving for det bredt sammensatte verdensindeks.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›