celexa
København--20. marts--NetPosten--
Lundbecks Celexa øgede markedsandel i uge 10
Lundbecks antidepressive lægemiddel, Celexa, forøgede sin andel af det totale antal recepter på det amerikanske marked til 13,9 pct. i uge ti fra 13,8 pct. i uge ni. Celexa sælges i Europa under navnet Cipramil.
Markedsandelene for Lundbecks konkurrenter viser, at Zoloft fra Pfizer fortsat er størst med en andel på 24,7 pct. efter et fald på 0,1 pct. point og Paxil fra GlaxoSmithKline næststørst med 24,1 pct., 0,1 pct. point højere end ugen før. Prozac fra Eli Lilly faldt 0,3 pct. point til 23,3 pct., mens Effexor XR fra AHP var uændret med en markedsandel på 10,1 pct.