Cheføkonom: Solen skinner på dansk økonomi - gråvejr i Europa

Udgivet den 09-08-2024  |  kl. 11:46  |  

Det går egentlig strålende i dansk økonomi, men ikke for den europæiske. Og det er uholdbart, skriver cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, i et notat fredag.

- Det er en kendsgerning, at væksten i Danmark siden pandemien har givet de fleste af de lande, som vi normalt sammenligner os med, baghjul, skriver han.

Et stærkt arbejdsmarked, en fornuftig inflation, overskud på betalingsbalancen samt strålende offentlige finanser. Det er nogle af de tegn, som indikerer en brølstærk dansk økonomi, mener cheføkonomen.

Men Europa halter bagud, hvor især lande som Tyskland og Frankrig har økonomiske udfordringer.

Tyskland oplever store udfordringer med demografien og en skrumpende arbejdsstyrke. Frankrig ligeledes udfordret med et stort offentligt underskud og gæld. Et problem, som også ses i større lande som Storbritannien og USA.

Det er ifølge Helge J. Pedersen ikke en holdbar udvikling.

Den stigende gæld i den offentlige sektor i den vestlige verden kombineret med øgede udgifter til områder som sikkerhed og klima truer med at føre til højere inflation og renter. Det kræver derfor ambitiøse planer for at genoprette budgetdisciplinen og sænke gælden, skriver han.

I notatet fremhæver Helge J. Pedersen den danske 10-årige statsrente, som nu er lavere end den tyske.

- Det er belønningen fra markederne til narrativet om den sunde danske økonomi, skriver cheføkonomen.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg