Cheføkonomer: Valutatal tyder på faldende nervøsitet om fransk valg

Udgivet den 02-05-2017  |  kl. 16:56  |  

Nationalbanken har ikke købt eller solgt valuta for kroner i april, og det er ifølge økonomer et udtryk for, at nervøsiteten er drevet over, når det kommer til søndagens præsidentvalg i Frankrig, der står mellem centrumorienterede Emmanuel Macron og nationalistiske Marine Le Pen.

- Styrkelsespresset på kronen er aftaget, og det skal helt naturligt ses i lyset af, at Le Pens vinderchancer ved søndagens valg er meget beskedne, siger Tore Stramer, der er cheføkonom hos Nykredit, og oplyser endvidere, at Macrons vinderchancer er omkring 85-90 pct.

- Hvis Macron som forventet vinder på søndag, vil de finansielle markeder reagere positivt om end moderat, og kronen vil kunne fortsætte den stabile udvikling, skriver Tore Stramer.

Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker hos Nordea, noterer, at kronen er blevet svækket en smule.

- Med en relativ sikker sejr til Emmanuel Macron i første runde af det franske præsidentvalg er usikkerheden stort set fjernet fra markederne, og den danske krone er derfor også blevet svækket en smule over for euroen, skriver Jan Størup Nielsen i en kommentar.

Men selv om markederne kan tage det roligt for nu, mener Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, at eurogyseren endnu ikke er overstået.

- Risikoen for euroen er drevet over for denne gang. Men den kan blusse op igen, når der skal være valg i Italien, som formentlig bliver i løbet af efteråret og vinteren. Italienerne er noget mere skeptiske overfor euroen end franskmændene, skriver Las Olsen.

/ritzau/FINANS

Amalie Kraaer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  macro❯  Frankrig❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder