Chefanalytiker om løftede renter i Japan: "Enden på en æra"

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 07:15  |  

Det er slut med negative renter i Japan, efter at landets centralbank natten til tirsdag har besluttet at løfte renten for første gang siden 2007.

- Med renteløftet følger også enden på en æra. Japan var nemlig, indtil i dag, det sidste land tilbage med negative renter, skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Renten ligger nu i spændet 0-0,1 pct., mens det hidtidige kortsigtede rentemål lå på minus 0,1 pct.

Bank of Japan afskaffer samtidig officielt sin rentekurvekontrol, som har bidraget til at holde de lange japanske renter på et lavt niveau.

- I praksis betyder denne ændring dog ikke det store, fordi centralbanken allerede havde løsnet politikken betydeligt op. Den har desuden tænkt sig at fortsætte med sine obligationsopkøb i samme tempo som hidtil og lover desuden at træde til, hvis renterne pludselig skulle begynde at stige markant, skriver chefanalytikeren.

JAPAN VIL HAVE MERE INFLATION

Trækket fra den japanske centralbank afspejler en virkelighed, der ligger langt fra den, vi ser i Vesten. Her har centralbankerne i USA og Europa længe hævet renterne i et forsøg på at tæmme tårnhøj inflation.

- For at forstå den økonomiske situation i Japan, skal man reelt vende vores egen virkelighed her i Europa på hovedet. Bank of Japan ønsker sig mere inflation - ikke mindre. Det skyldes, at de har kæmpet med en økonomisk tilstand med lav vækst og deflationstendenser i årtier, konstaterer Bjørn Tangaa Sillemann.

- Det har igennem årene vist sig meget vanskeligt at trække Japan ud af den tilstand, selv om Bank of Japan har taget meget drastiske metoder i brug i løbet af de sidste ti år. Japan har faktisk for længst opnået målet om at få inflationen højere, lyder det fra chenanalytikeren.

Han henviser til, at inflationen har ligget over 2 pct. de seneste 22 måneder i streg.

- Men Bank of Japan har ikke haft meget tiltro til, at det ville vare ved, fordi det kun i beskeden grad er smittet af på lønningerne. Den japanske forbruger har dermed stået relativt svagt med tiltagende udhuling af købekraften, skriver Bjørn Tangaa Sillemann.

TROR IKKE PÅ MANGE FORHØJELSER

På de finansielle markeder har reaktionen været blandt andet været en svækkelse af yen.

Dollar koster tirsdag morgen 150,32 yen mod 149,14 yen mandag eftermiddag.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 103,64 mod 103,51 mandag eftermiddag.

Beslutningen om at hæve renten var i vid udstrækning indregnet af markedet, efter at Nikkei Asia allerede mandag kunne melde om de kommende beslutninger og tirsdag morgen erfarede, at beslutningerne var taget.

- Vi tror, Bank of Japan kommer til at være tålmodige herfra. Der ligger altså næppe mange renteforhøjelser forude. Det er en sejr for Bank of Japan endelig at slippe af med negative renter, men den økonomiske situation kalder ikke på markant højere renter. Hvis lønstigningerne breder sig, som centralbanken formoder, så kan renten justeres lidt højere i løbet af året, skriver Bjørn Tangaa Sillemann

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Seneste nyheder

09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde