Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 14:19  |  

I nat står Kamala Harris og Donald Trump for første gang overfor hinanden i en direkte debat.

For de finansielle markeder er det en vigtig debat, hvor investorerne bør have en klar favorit i Trump, mener Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank.

"Vinder" Trump nattens debat, vil der nemlig være udsigt til stigninger på det amerikanske aktiemarked, skriver chefstrategen i en kommentar tirsdag, hvor Trumps politik fremhæves som langt mere favorabel for de børsnoterede virksomheder.

Investorerne håber på skattelettelser, og det vil Trump gerne hjælpe med. Han ønsker at sænke selskabsskatten til 15 pct. fra 21 pct. Samtidig ønsker Harris at hæve den til 28 pct.

- Trump har fokus på deregulering, som skal gennemføres med konsulenthjælp fra Elon Musk (CEO for Tesla). Og så vil han gerne skrumpe staten og reducere de offentlige udgifter. Det kan investorerne også godt lide, skriver han.

Harris' mærkesager omfatter derimod en forbedring af det sociale sikkerhedsnet samt skattelettelser til børnefamilier og de helt små virksomheder.

- Det kan man sige meget godt om, men det gavner ikke de børsnoterede selskaber alverden, skriver chefstrategen.

IKKE ALT VED TRUMPS POLITIK FALDER I INVESTORERNES SMAG

Ifølge Frank Øland er der også ting ved Trumps politik, som ikke glæder investorerne.

Trump har indikeret, at han ønsker at hæve tolden på kinesiske varer til over 60 pct. Selvom idéen er at beskytte amerikanske selskaber, vil investorerne gerne være det foruden. Eksperter er også enige om, at en de-globalisering vil være skadelig for væksten. Både kinesiske og europæiske aktier kan nemlig blive ramt af udsigterne til en handelskrig, hvis Trump genvinder præsidentposten, mener Frank Øland.

- Investorerne kan godt lide forudsigelighed. Det kan Trump ikke levere. Selv om det amerikanske aktiemarked sandsynligvis vil stige, hvis Trump vinder debatten i nat, så er det altså ikke alt ved Trump, som investorerne elsker, skriver chefstrategen.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:42 Ørsted står foran en svært valg mellem at sælge fra eller at rejse ejenkapital mener storbank
10:32 Cheføkonom ser norsk inflation på vej under kontrol: Det er snart tid til lempelser
10:11 Norges Bank vil sænke renten til marts
09:57 Schweizisk GN-rival løftes af roser fra Morgan Stanley: Pc-markedet er nu mere positivt
09:55 Netcompany indgår skatteløsningsaftale i Grækenland til værdi af 70 mio. euro
09:44 Tryg nærmer sig afslutning for tilpasning af industriforretning
09:12 Swedbank er i hopla efter bedre end ventet regnskab
09:12 Trygs topchef om inflationen: Den kommer også til at fylde i 2025
09:10 Aktier/åbning: Tryg straffes for regnskabsskuffelse og trækker C25 med ned
09:07 Vejrskader trak en flig af tæppet væk under Tryg i fjerde kvartal mener Jyske Bank
08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
07:26 Obligationer/tendens: Norsk rentemøde og forbrugertillidstal fylder før starten
07:04 Carlsberg får sænket kursmål hos SEB: Ser modvinde fortsætte
06:38 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag