Chevrons topchef ser mulighed for 100 dollar olie inden for måneder

Udgivet den 28-01-2022  |  kl. 17:43  |  

Trecifrede oliepriser er mulige inden for de næste måneder, idet geopolitiske risici og et presset udbud har ramt de globale råoliemarkeder.

Det siger amerikanske oliegigant Chevrons topchef Mike Wirth ifølge Bloomberg News.

- En oliepris på 100 dollar per tønde inden for de næste måneder er bestemt noget af det, vi ser muligt inden for de næste måneder, udtaler Mike Wirth.

Topchefen siger efter Chevrons årsregnskab, at olieefterspørgslen vokser hurtigere end produktionen, idet verden skifter væk fra det værste af pandemien.

Men i modsætning til de seneste år er international politik, som for eksempel Ruslands militære opbygning nær Ukraine, også begyndt at spøge markederne, fremhæver Chevrons topchef.

- For et par år siden så den slags begivenheder ikke ud til rigtigt at påvirke råvaremarkederne, og i dag ser de så ud til at gøre det, udtaler topchefen.

Brent-olien ligger fredag eftermiddag med et plus på 1,7 pct. i 90,83 dollar per tønde, hvilket er tæt på et højeste niveau i syv år. Den amerikanske pendant, WTI, ligger på samme tid 1,1 pct. højere i 87,54 dollar.

På længere sigt tror Mike Wirth dog, at markederne vil blive rebalanceret og priserne atter blive modereret.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Natural Resources❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯