Chr. Hansen nedskriver 8 mio. euro på probiotiske kulturer

Udgivet den 01-03-2013  |  kl. 11:16  |  

Chr. Hansen nedskriver 8 mio. euro på aktiverede udviklingsomkostninger i regnskabsåret 2012/13 efter de primære effektmål ikke blev mødt i studierne af de positive effekter af to af de vigtigste probiotiske stammer på immunsystemet og mave-tarm funktionen. Chr. Hansen vurderer derfor, at de samlede data, der i øjeblikket foreligger, er utilstrækkelige til at få godkendt en sundhedsanprisning af sundhedsmyndighederne i EU.

Chr. Hansen søger fortsat at differentiere sig gennem dokumentation af de positive effekter af probiotiske kulturer. Chr. Hansen vil nu foretage yderligere analyse, for at etablere en fuld forståelse af værdien af den nye viden, som disse resultater har givet, før der tages beslutning om virksomhedens fremtidige aktiviteter indenfor kliniske studier af probiotiske kulturer.  

Chr. Hansen fastholder forventningerne.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder