Codan Bank: Ledighedstal rykker indgreb nærmere

Udgivet den 11-01-1999  |  kl. 14:03  |  

København--11. januar--NetPosten--Udsigten til et indgreb mod privatforbruget er rykket nærmere, efter at de seneste arbejdsløshedstal viser et fortsat fald i ledigheden. Det skriver Codan Bank i en kommentar til mandagens tal fra Danmarks Statistik.

- Det fortsatte og betydelige fald i ledigheden tyder ikke på nogen afmatning i den indenlandske efterspørgsel. Det kan blive belastende for betalingsbalancen, og udsigten til et forbrugsbegrænsende indgreb er dermed rykket nærmere, skriver Codan Bank i en kommentar.

Arbejdsløshedsprocenten i november faldt til 6,0 pct. fra 6,1 pct. i oktober. (NetPosten)

Udgivet af: NPinvestordk