Columbus udvider globale tilstedeværelse gennem opkøb
Som led i Columbus ITs internationale partnerstrategi omkring organisk udvidelse af selskabets globale tilstedeværelse, overtager Columbus IT aktiviteterne i et finsk selskab samt køber 2 selskaber i henholdsvis Mexico og Brasilien. Desuden starter Columbus IT den 1. juli et datterselskab i Chile.
Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag.
Finland
Columbus IT overtager aktiviteterne i den finske konsulentvirksomhed PBS Enterprise OY, og etablerer et nyt selskab, hvoraf Columbus IT ejer 65 pct. Etableringen giver Columbus IT status af største Microsoft NAV-partner i Finland. Med udvidelsen mod øst sætter Columbus IT sig nu for alvor på virksomhedsløsninger i Norden og Baltikum-regionen.
Med 100% fokus på Microsoft Dynamics NAV (tidligere Navision) er PBS Enterprise den hurtigst voksende Microsoft-partner i det finske ERP-marked. Virksomheden har kontorer i to byer, Espoo, lige uden for Helsinki, og Oulu i Østfinland, 14 medarbejdere og en portefølje på 23 kunder. Købesummen for aktiviteterne i PBS Enterprise udgør DKK 1,6 1,7 mio., der primært betales med nyudstedte aktier i Columbus IT Partner A/S.
Brasilien, Mexico og Chile
Columbus IT overtager 51 pct. af den brasilianske konsulentvirksomhed Capston, som er Microsoft Gold Certified Partner. It-virksomheden, der skifter navn til Columbus IT Brasilien, har en lokal førerposition inden for Microsoft Dynamics CRM med særligt fokus på den finansielle sektor, medicinalindustrien og industriel produktion. Købesummen for aktieposten i Capston udgør DKK 3,2 3,3 mio., der primært betales med nyudstedte aktier i Columbus IT Partner A/S.
Columbus IT overtager 51 pct. af den mexicanske konsulentvirksomhed Spade, der skifter navn til Columbus IT Mexico. Spade har mere end 10 års erfaring fra det mexicanske it-marked og de primære aktiviteter er konsulentforretning og implementering af Microsoft Dynamics AX med fokus på sektorerne industriel produktion og distribution. Købesummen for aktieposten i Spade udgør DKK 1,2 1,3 mio., hvoraf DKK 0,4 mio. betales med aktier i Columbus IT Partner A/S.
Columbus IT Chile er en etablering af et nyt 100 pct. ejet datterselskab af Columbus ITs selskab i Columbia. De allerede igangværende implementeringsprojekter i Chile vil den 1. juli officielt overgå til Columbus IT Chile. Direktør og medaktionær Dallyz Montenegro, Columbus IT Columbia, vil få ansvar for forretningsudvikling i Latinamerika side om side med koncernchef Michael Gaardboe.
De tre nye lande kommer til at fokusere på Dynamics AX (tidligere Axapta) og CRM - med et CRMkompetencecenter i Brasilien:
For alle selskaber gælder, at direktionen og nøglemedarbejdere opnår status som medaktionærer. Samtlige de ovenfor nævnte virksomhedskøb forventes endeligt formaliseret i løbet af juni måned, og der vil blive udsendt supplerende fondsbørsmeddelelse om transaktionerne, når de med transaktionerne forbundne kapitalforhøjelser i Columbus IT Partner A/S gennemføres.
Transaktionerne giver ikke anledning til revideringer i forhold til Columbus ITs allerede udmeldte forventninger til 2006, idet opkøbene er indeholdt i selskabets forventninger. Der henvises i den forbindelse til Fondsbørsmeddelelse nr. 11/2006.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›