Commerzbank hæver kursmål på medicoselskaber

Udgivet den 13-02-2013  |  kl. 11:14  |  

Det tyske finanshus Commerzbank er blevet mere positiv på de danske medicoselskaber Coloplast og William Demant, der får løftet kursmålene til henholdsvis 350 kr. fra 300 kr. og til 600 kr. fra 530 kr. Det viser data fra Bloomberg News.

Commerzbank fastholder anbefalingen køb på William Demant-aktien og gentager også anbefalingen akkumuler på Coloplast-aktien. GN Store Nord får gentaget kursmålet på 97 kr. samt anbefalingen hold.

Coloplast ligger uændret i 293,90 kr. og William Demant løftes 0,3 pct. til 497,10 kr. GN Store Nord falder 0,6 pct. til 90,35 kr. efter Credit Suisse har sænket sin anbefaling på aktien til underperform fra neutral.

Udgivet af: lp@netposten.dk