Computeren

Se animationen: Transistoren fylder 60
I dag, søndag, er det 60 år siden, at tre forskere på Bells Lab i New Jersey, USA, byggede den første effektive transistor, der kom til at lægge grunden for vor tids digitale verden.

Af Morten K. Thomsen, søndag 16. dec 2007 kl. 08:00 (ingeniøeren)

Sådan virker transistoren - klik på billedet

Klik på billedet. (Animation: Jonas Hvidt)
En af elektronikkens uundværlige byggeklodser fylder i dag, søndag, 60 år. Den 16. december 1947 lykkedes det William Shockley, John Bardeen og Walter Brattain at bygge den første effektive transistor på Bell laboratorierne.

Selve ideen med at udnytte en svag strøm til at styre en stærkere strøm blev patenteret af den tyske fysiker Julius Edgar Lilienfeld allerede tilbage i 1928. Han publicerede dog aldrig artikler om princippet, og industrien ignorerede opfindelsen i lang tid.

Juridiske dokumenter fra Bell-laboratorierne viser dog, at Shockley og Pearson rent faktisk byggede en fungerende transistor ud fra Lilienfelds patenter, selv om de aldrig siden henviste til hans arbejde i deres artikler.

Med Shockleys, Bardeens og Brattains arbejde var grunden lagt for hele vores digitale verden. I 1950’erne blev den første transistor brugt i et kommercielt produkt, nemlig til at forstærke et lydsignal. Da en transistor var meget mindre og langt mere robust end de hidtidige radiorør, blev radioen gjort transportabel: Transistorradioen var født.

Fra lydforstærker til tænd/sluk
Verdens første transistor, som Bell's Lab opfandt i Siden hen har transistorens vigtigste funktion skiftet fra at være lydforstærker til at fungere som tænd/sluk-knap i et integreret kredsløb, bedre kendt som en chip.

Mens den første transistorradio kunne prale med hele fire transistorer, indeholder den seneste Intel Core 2 Duo processor 820 millioner af slagsen, hver med en afstand på kun 1,2 nanometer – eller fem atomer.

Det er lykkedes at få transistorerne på en enkelt chip til at kunne tænde og slukke mere end 1.000 milliarder gange i sekundet. Alle disse tænd/sluk-operationer er grundlaget for de beregninger, der sætter en computer i stand til stort set alt, lige fra at vise bogstaver på en skærm til at forudsige vejret i overmorgen.

Navngivningen af dagens fødselar stammer fra en intern konkurrence blandt Bell-laboratoriets ansatte. Og havde det ikke været for forskeren John R. Pierce, der vandt med forslaget om at kombinere ”transconductance” med ”variable resistor” til det fængende navn transistor, kunne den måske vigtigste opfindelse i informationssamfundet lige så godt have heddet halvledertriode, massivtriode, krystaltriode eller Iatatron, der alle var blandt de indsendte forslag.