Computeren bliver usynlig

Udgivet den 08-09-2010  |  kl. 11:21  |  

Den personlige computer bliver hele tiden mindre. Engang fyldte computeren et helt rum. Så blev den reduceret til skabsstørrelse. Den stationære computer forsvandt under bordet og blev afløst af den bærbare pc. Nu er det tavlecomputere og smartphones, der er tidens trend. Snart bliver computeren måske helt usynlig og forsvinder ind i de objekter, vi omgiver os med.

Det skriver ComON, som henviser til spekulationer iNew York Times.

Det er sidste uges annoncering af den nye memristor-baserede ReRAM-teknologi fra HP, der har sat gang i spekulationerne. Den nye teknologi kan måske erstatte både almindelig pc-hukommelse og Flash-RAM i den nære fremtid. Den såkaldte memristor kan lagre dobbelt så mange data som Flash og bruger mindre energi.

Men memristoren kan også bruges til at foretage logiske operationer – altså de opgaver, som normalt bliver udført af computerens hovedprocessor. Det kan betyde, at beregninger i fremtiden kan udføres på den chip hvor data ligger gemt, i stedet for at sende data frem og tilbage til en central processorenhed – og det kunne gøre computerne meget hurtigere end i dag.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder