Computerspil vil slå alle salgsrekorder

Udgivet den 16-04-2008  |  kl. 15:52  |  

Grand Theft Auto, i folkemunde kaldet GTA, er et meget kontroversielt computerspil, men når sjette udgave udkommer kl. 00:01 den 29. april 2008, vil GTA IV meget sandsynligt overgå alle tidligere salgsrekorder indenfor både computerspil og Hollywood film.

Amerikanske Variety har udfra et estimat af forudbestillinger en forventning om, at GTA IV vil sælge for over 400 mio. USD den første uge spillet er til salg, hvilket svarer til lidt under 2 mia. kr. Dermed burde GTA IV feje alle tidligere rekorder af bordet inklusiv rekorden for Hollywood film.

Til sammenligning indspillede computerspillet Halo 3, der har den tidligere rekord, 300 mio. USD i første uge. Rekorden for film er den tredje del af trilogien Pirates of the Caribbean: At World's End, der indspillede 404 mio. USD den første uge.

Spillet, der første gang blev udgivet af Rockstar Games i 1997, har siden et grafisk skift fra 2D til 3D gået sin solide sejrsgang verden over. Det skyldes blandt andet GTA's utroligt præcise gengivelser af rigtige byer, og i den seneste version er det New York, der danner rammer for spillet.

Men spillet er også meget kontroversielt. Spillet er et kombineret bil, action, strategi, og adventurespil, der er bygget op omkring en kriminel hovedperson, hvis hovedinteresse er bankrøverier, likvideringer, biltyveri, letpåklædte kvinder og andre lyssky aktiviteter.

Og i USA har GTA været diskuteret meget blandt politikere pga. sit yderst voldelige og provokerende indhold. Der var især stor debat, da der blev åbnet for sexscener i den seneste udgave af spillet GTA San Andreas, der solgte over 20 millioner eksemplarer verden over.

Populariteten er heller ikke gået verdens største computerspilsproducent Electronic Arts forbi, og selskabet prøvede tidligere i år at købe selskabet bag GTA IV, Take Two, for over 2 mia. USD, hvilket dog blev afvist som alt for lavt.


Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk

Kilder: Rockstargames.com, Wikipedia, Variety,

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Japanske yen tilbage på glidebanen trods nye advarsler
06:32 USA/T-bond: Stille uge indledt med små rentebevægelser
06:32 USA/lukning: Aktier fortsatte op på rentehåb - chipaktier trak for
17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"