Containerrederiers indtjening var positiv i 2017 - tabte fart i 4. kvt

Udgivet den 04-04-2018  |  kl. 06:50  |  
Arkiv: Foto

I 2017 gik det bedre for 13 af de 15 største containerrederier, der fik et driftsresultat på 3,28 mia. dollar mod et tab i 2016 på 4,19 mia. dollar.

Det skriver Alphaliner i et nyhedsbrev.

Omsætningen i de 13 rederier blev 112 mia. dollar i 2017 mod 97 mia. dollar året før.

Den gennemsnitlige driftsmargin var for hele året 2,0 pct., men var svækket i fjerde kvartal til 0,9 pct., mens gennemsnittet i tredje kvartal var 5,0 pct.

Bedst klarede CMA CGM sig med driftsmargin på 7,4 pct., og tre rederier rapporterede negativ driftsmargin med Hyundai i bund med minus 7,3 pct. Danske Mærsk havde en driftsmargin på 2,7 pct. ifølge opgørelsen fra Aplhaliner.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder