Dagens mest læste - Reimer Bo tjente stort på Bagger-interview
En af DR's bedst betalte studieværter, Reimer Bo Christensen, har tjent kassen på sit tv-interview med den bedrageridømte Stein Bagger.
Det skriver B.T.
25 dage før interviewet, der blev vist i 21 Søndag, oprettede Reimer Bo Christensen eget tv-selskab. Og det var dette selskab, der producerede interviewet med Bagger og senere solgte det til DR.
Operationen betyder ifølge B.T., at studieværten ikke alene modtog sin løn fra DR, men også sikrede sig et beløb i hundredetusinde kroners klassen for at sælge interviewet til 21 Søndag.