Danisco i nyt enzym-samarbejde
Sukker- og fødevareproducenten Danisco har indgået en samarbejdsaftale med tyske Direvo Biotech om udviklingen af et industrielt enzym. Det oplyste Danisco tirsdag.
I henhold til aftalen får Danisco de eksklusive globale rettigheder til at markedsføre de produkter, der udvikles under samarbejdet.
Direvo får til gengæld penge til forskning og udvikling, milepælsbetalinger og royalties fra det fremtidige salg.
"Vi er imponerede over Direvo, og vi er spændt på at se, hvordan teknologien kan hjælpe vores udvikling af ingredienser," siger Dr. Leif Kjærgaard, Senior Vice President i Danisconulls afdeling for global innovation og forretningsudvikling.
Samtidig har Danisco Venture været hovedinvestor i en finansieringsrunde det tyske biotekselskab, hvor der i alt er rejst 10,5 millioner euro i ny kapital (78 mio. kr.).
Direvo samarbejder i forvejen med en række andre selskaber, blandt andet Novozymes.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›