Danmark, Sverige og Norge vil sælge andel i SAS
50,4 pct. af det kriseramte skandinaviske flyselskab SAS ejes af Danmark, Sverige og Norge, men sådan bliver det givetvis ikke ved med at være. Ifølge kilder til svenske Dagens Industri er landene nu på jagt efter muligt frasalg.
Muligheden for at finde købere til en de tre landes aktieandel i SAS er blevet diskuteret uafhængigt af hinanden tidligere, men indtil nu er det ikke blevet til noget.
Efter konkursen i det spanske selskab Spanair, som SAS har en ejerandel på 10,9 pct. i, er planerne dog blevet aktuelle igen, skriver Dagens Industri. Konkursen medførte en nedskrivning på 1,3 mia. kr. for SAS i regnskabet for 2011, hvilket trak voldsomt ned i det samlede resultat.
Derfor er man nu gået i gang med at indsamle forslag til, hvordan et eventuelt frasalg kunne gennemføres. De generelt svære vilkår i luftfartsbranchen gør det dog svært at finde en køber. Tidligere har Qatar Airways været rygtet som en mulig interesseret part, men intet er endnu bekræftet.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›