Danmark/Jyske: Coronakrisen vil gøre 30.000 arbejdsløse i 2020

Udgivet den 26-03-2020  |  kl. 09:12  |  

Coronakrisen vil sende dansk økonomi ud i den største nedtur siden finanskrisen i 2009.

Det vurderer Jyske Bank i en prognose, hvor bankens økonomer har forsøgt at beregne konsekvenserne af coronakrisen.

Vurderingen er, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), der er et udtryk for størrelsen på økonomien, vil skrumpe med 3,3 pct. i 2020. Til sammenligning lød dykket på 4,9 pct. i 2009.

Jyske Bank vurderer, at ledigheden vil være steget med 30.000, når kalenderen skifter til 2021. Ledigheden vil dermed stige til 135.000 personer.

Banken understreger, at prognosen er ekstrem usikker, da der ikke er erfaringer fra lignende kriser at trække på.

- Det vil være et enormt slag for dansk økonomi på kort sigt.

- Den dag, man åbner op igen, vil der komme fremgang igen, men problemet er, at der uanset hvad vil gå virksomheder og arbejdspladser tabt, som ikke kommer igen, siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

I denne prognose har Jyske Bank fastlagt et hovedscenarie, hvor nedlukningsforanstaltningerne neddrosles fra udgangen af april både i Danmark og i Europa generelt.

- Det kan ses som et V-scenarie. I et alternativt scenarie bliver foranstaltningerne først lempet fra udgangen af juni. Det ser vi som et U-scenarie. I begge scenarier skal man forestille sig, at V'et og U'et slutter lavere end, hvor det starter, oplyser Niels Rønholt.

I U-scenariet er nedgangen markant større og fremgangen ligeså i henholdsvis 2020 og 2021, og mere produktion vil permanent være tabt.

BNP falder her i U-scenariet cirka 7 pct. i 2020 og stiger ca. 6 pct. i 2021

Det er især detailhandlen - minus dagligvarebutikker - frisører, hoteller, restauranter og kulturlivet - for eksempel koncertarrangører og sportsklubber - der bliver hårdt ramt.

Når man udregner BNP, tælles den offentlige sektor med, og derfor vil det også trække ned, at blandt andet daginstitutioner og skoler er lukkede.

Folketinget har vedtaget en række hjælpepakker, der blandt andet giver mulighed for kompensation for løn til hjemsendte medarbejdere og faste udgifter til virksomheder, der er hårdt ramt af krisen.

Det vil afbøde en del af nedturen i Danmark.

- Under normale omstændigheder ville der være et endnu større fald i beskæftigelsen, når aktiviteten falder så voldsomt, og det er her hjælpepakkerne skal hjælpe virksomhederne, siger Niels Rønholt.

Når han sammenligner med finanskrisen, vurderes denne omgang at blive mindre hård, fordi økonomien står stærkere.

- Dengang kom vi fra en situation med et stort overforbrug, og derfor begyndte danskerne at spare op, hvilke ramte efterspørgslen, og derfor blev krisen så dyb.

- Op til den her krise er der blevet sparet godt op, og danskernes økonomi er generelt set sund.

- Det betyder, at den dag, hvor Danmark åbner igen, vil der være masser af mennesker ude i butikkerne og på restauranterne, siger Niels Rønholt.

Mens Jyske Bank spår 30.000 flere ledige i 2020, forsvandt der til sammenligning 175.000 job på et år under finanskrisen.

Jyske Bank U-scenarie er mere dystert. Her ses BNP skrumpe med 7 pct. i 2020, og op mod 100.000 arbejdspladser går op i røg. Et så stort dyk i bnp er ikke set siden Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen