Dansk Data Elektronik A/S 6 mdr.: Resultat -7,6 mio. kr. (-23)

Udgivet den 20-12-1996  |  kl. 08:32  |  

Dansk Data Elektronik fik i 2. halvår 1996 et resultat før ekstraordinære poster og skat på -8,4 mio. kr. Efter ekstraordinære indtægter og skat er underskuddet 7,6 mio. kr., hvilket svarer til forventningerne. Resultatet er 15,6 mio. kr. bedre end tilsvarende periode sidste år. Det fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Omsætningen blev i perioden på 120 mio. kr. mod en omsætning for samme periode året før på 126 mio. kr.

På trods af en tilbagegang i koncernens omsætning er det lykkedes sat forbedre dækningsbidraget. Det skyldes vækst i salget af konsulentydelser og et mindre salg af pc- og periferieudstyr.

Personalereduktion og generelle omkostningsreduktioner har bidraget til hovedparten af ovennævnte resultatfremgang på 15,6 mio. kr.

Kerneforretningen forventes at opfylde budgettet i andet halvår og at realisere en væsentlig stigning i salget i forhold til første halvår. Dermed forventes et pænt overskud.

I Euromax forventes et resultat på niveau med første halvår.

Koncernresultatet før skat for regnskabsåret 1996/97 forventes herefter at være et beskedent overskud.

Udgivet af: NPinvestordk